Stå stærkt og bevidst i overgangsalderen

For kvinder før, under og efter overgangsalderen - med fokus på krop, sind, relationer og naturens støtte.

  • Viden om, hvordan du kan støtte krop og sind naturligt i overgangsalderen
  • Redskaber til at styrke ro, værdier og relationer
  • Et trygt fællesskab i en mindre gruppe
Hvornår
Januar - maj 2027
Omfang
Syv mødegange - og ekstra muligheder
Hvor
Ca. 10 km fra Viborg
Pris (Early Bird)
9.800 kr. indtil 1. december

En ny livsfase

Find fodfæste i det, der forandrer sig

Giv dig selv et stærkt kvindefællesskab med indsigt i krop, sind og naturens støtte i den nye livsfase.

Overgangsalderen er ikke bare en biologisk fase, der skal overstås. Det er en grundlæggende invitation til at stoppe op, mærke efter og genfinde dit fodfæste. Hvem er du, når hormonerne forandrer sig, ressourcerne ændrer sig, og kroppen ikke længere opfører sig, som den plejer?

Dette gruppeforløb hjælper dig med at skifte fokus fra blot at "overleve" symptomerne til at genfinde din indre styrke, ro og meningsfulde værdier - i et trygt fællesskab støttet af naturens planter og urter, terapeutisk indsigt og blid kropslig forankring.

Måske kan du genkende det

Når krop, identitet og retning er i bevægelse

Mange kvinder oplever overgangsalderen som en kaotisk og uvant tid, hvor det kan være svært at finde overskuddet. Måske nikker du ja til noget af følgende:

Kroppen larmer

Hedeture, søvnbesvær, uro i nervesystemet og muskelsmerter fylder mere end før.

Identiteten vakler

Børnene flytter måske hjemmefra, parforholdet ændrer dynamik, og du spørger dig selv: "Hvem er jeg i alt det her?"

Du leder efter retning

Du går med ubehaget og forandringerne alene og savner et fortroligt rum at spejle dig i og en farbar vej at gå.

Du mangler redskaber

Du savner konkret viden om, hvordan du kan støtte din krop og psyke naturligt gennem de hormonelle forandringer.

Den gode nyhed

Du behøver ikke blot at holde ud

I forandringen ligger der en enorm kraft og et uforløst potentiale.

Gennem dette forløb rækker vi dig viden og redskaber målrettet din situation. Sammen skaber vi et trygt og fortroligt rum, hvor vi med naturens egen medicin og hinanden som støtte styrker krop, relationer og værdier.

Forløbet er for dig, der længes efter konkret støtte til din krops forandringer, fornyet ro i dit sind og oplevelsen af ikke at stå alene.

Kvinde samler planter i en kurv ude i naturen

Det kan du tage med dig

Forløbet er din mulighed for at give dig selv

  • Styrket selvværd og identitet: Blik for livsfasens ressourcer og plads til at finde dig selv igen.
  • Viden om naturens muligheder: Introduktion til urter, planter og andre former for støtte til hedeture, søvn, sexliv og meget andet i overgangsalderen.
  • Ro og kropslig forankring: Redskaber og bevægelse med fokus på nærvær, bevægelighed og ro i krop og sind.
  • Bevidste værdier og sunde grænser: Inspiration til at stå stærkt i dig selv i parforholdet, familien og på arbejdspladsen.
  • Et trygt fællesskab: Plads til både grin, tårer og alt det midt imellem.
  • Målrettet indsigt: Forslag til støtte og handlemuligheder målrettet dine egne gener og udfordringer.

Dine undervisere

Du bliver guidet af to erfarne fagpersoner

Forløbet kombinerer terapeutisk indsigt med viden om urter, krop og natur.

Portræt af Tina Pedersen

Tina Pedersen

Phytoterapeut & funktionel urteterapeut

Underviser på Urteskolen i urter, lægeplanter og naturmedicin, med baggrund som sygeplejerske. Tina brænder for holistisk sundhed og lærer dig at nære kroppen med naturens egen medicin, så krop, sind og sjæl kommer i balance trods hormonelle forandringer. Tina er en varm og nærværende guide med fokus på det hele menneske.

Portræt af Heidi Søndergård Mathiesen

Heidi Søndergård Mathiesen

Psykoterapeut MPF & coach

Indehaver af Relationsrummet og Lederskaber med mange års erfaring i at understøtte menneskers udvikling og trivsel. Hos Heidi møder du tryghed, nærvær og en følelse af at blive set. Hun hjælper dig med at bevidstgøre det, der bremser dig, få øje på dine ressourcer og finde styrken og glæden ved at vokse ind i din nye livsfase.

Hvem er forløbet for?

Du er landet det helt rigtige sted, hvis...

  • Du står foran overgangsalderen - i perimenopausen - og vil forstå, hvad der sker i din krop og psyke, og hvordan du kan støtte dig selv undervejs.
  • Du er midt i overgangsalderen og længes efter mere glæde og overskud, støtte til de gener du oplever og et fællesskab at dele det hele i.
  • Du skal nyorientere dig efter en årrække med forandringer i krop, sind og relationer og savner ny energi til processen.

Kan du genkende dig selv i en eller flere af beskrivelserne?

Tilmeld dig forløbet

Forløbets fundament

Det her er for dig, der vil styrke...

Relationen til dig selv og dine værdier

Når du træder ind i en ny livsfase, påvirkes følelser, identitet, hverdag og ressourcer. Vi undersøger den eksistentielle uro og det potentiale, livsfasen rummer, så du kan navigere med større frihed, mening og mere plads til dig.

Relationen til naturen

Vi dykker ned i forståelsen af kvindekroppen, dens cyklus og livets årstider. Du får viden om planter, urter og naturens medicin, så du kan træffe informerede valg om, hvad der er godt for dig.

Relationen til kroppen

Hver mødegang starter med blid bevægelse og kropsøvelser, der styrker nærværet og giver plads til ro i krop og sind. Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i.

Relationen til andre

Ved at dele erfaringer, grin og sårbarhed med andre kvinder i samme livsfase får du nye perspektiver og et fællesskab, du kan være dig selv i - også i relationen til partner, familie, venner og arbejdsplads.

Urter og planter i træskuffer med glas af tørrede urter ovenpå

Syv mødegange

Det får du i forløbet

  1. Overgangsalderens potentiale

    Vi åbner forløbet og undersøger livsfasens udfordringer, muligheder og fælles temaer. Vores første dag sammen byder på indsigt i din krop og dit sinds forandringer (præ-, peri-, og postmenopause), og du afklarer, hvad du gerne vil have personligt fokus på i forløbet, så du kan give dig selv de bedste vilkår for en god overgang.

    Du får blandt andet også en overordnet introduktion til naturens egen medicin og en dejlig yogasession med den erfarne yogalærer Marianne Thingholm, som guider dig i yoga og blid bevægelse, der understøtter hormonsystemet, udrensning, rolig vejrtrækning og ren væren.

  2. Identitet og værdier i overgangsalderen

    Når du træder ind i en ny livsfase, er det helt naturligt at følelser og identitet påvirkes. Det giver en oplagt mulighed for at kigge på dine værdier og prioriteter. Hvilke ressourcer og erfaringer står du på? Hvad giver mening for dig nu? Hvad længes du efter at gøre? Vi undersøger både den uro, der kan opstå og det potentiale, livsfasen rummer, så du kan navigere i overgangsalderen med større frihed og mening. Og med mere plads til dig.

  3. Naturlig støtte ved symptomer og ubalancer

    Din krop bærer dig igennem overgangsalderen, og den har brug for, at du passer på den. Denne aften tuner vi derfor ind på at give kroppen gode forhold til at gå igennem overgangen. Du får viden om specifikke urter og naturlægemidler, der kan støtte kvindekroppen og de forskellige symptomer, som du oplever eller gerne vil forebygge.

  4. Sexlivet og parforholdet i overgangsalderen

    Tørre slimhinder, mindre sexlyst og kærlige øjne på dig selv og din krop får plads denne aften. Vi skaber et fortroligt rum til det, der forandrer sig i intimitet, samliv og relationer i denne livsfase. Vi kigger på urter til de fysiske og psykiske udfordringer og symptomer, du kan opleve, så sexlivet og parforholdet kan trives.

  5. Følelser i overgangsalderen

    Vi arbejder med de følelsesmæssige forandringer og bevægelser i overgangsalderen, som for mange kvinder kan føles overvældende og fremmede. Du får viden om, hvad der sker i nervesystemet, indsigt i, hvordan du kan møde dig selv med omsorg, og hvordan du kan finde støtte i mennesker og aktiviteter, du holder af.

  6. Sankning i naturen og udvælgelse af urter

    Vi går ud i naturen, hvor vi finder og undersøger urter og planter med afsæt i forløbets temaer. Krukker og glas fyldes med gode ting, og du går hjem med oplevelsen af at kende urter og naturmedicin, som du kan række ud efter, når behovet opstår.

  7. Muligt tilkøbMandeaften

    Julegaven til din mand?

    Forløbet rummer et ekstra tilbud til din ægtefælle eller kæreste. Mændene efterspørger i høj grad viden om, hvad der sker i både dit og deres eget hormonsystem, og hvordan I bedst klarer skærene sammen, mens hedeture, humørsvingninger og testosteronfald raser. Denne aften er kun for mænd. Vi tænder bålet i skoven og klæder din mand på til at forstå overgangsalderens op- og nedture! Aftenen er et tilkøb til forløbet og koster 995 kr. Tilmelding og spørgsmål: Send en mail til os.

  8. Fejring og fundament

    Vi samler forløbets indsigter og fejrer det fundament, vi sammen har skabt for en livsfase med bevidsthed, selvværd og fællesskab.

  9. Tidspunkt aftales individuelt

    To individuelle sessioner er inkluderet i prisen

    Personlig og individuel støtte fra Tina Pedersen og Heidi Søndergård Mathiesen.

Et sted med naturen tæt på

Ro til at være til stede i processen

Vi mødes ca. 10 km fra Viborg centrum med udsigt til den skønneste natur. Naturen indgår aktivt i forløbet, når vejret og lyset tillader det. Den præcise adresse oplyses ved betaling.

Medbring tøj, du kan bevæge dig frit i, samt jakke og sko, der kan tåle en fugtig skovsti.

Inkluderet i prisen

Du kan glæde dig til

Personlig session hos Tina Pedersen

En klientsession, hvor du guides i naturlægemidler, urtemedicin og kosttilskud i relation til det, du oplever i overgangsalderen. Oplever du ikke generende symptomer, kan sessionen bruges til en generel samtale om forebyggelse og trivsel i livsfasen.

Individuel samtale hos Heidi Søndergård Mathiesen

En samtale om dit liv og din trivsel i overgangsalderen. Temaerne kan være parforhold og relationer, arbejdsliv og identitet, sorg og tab eller noget helt fjerde, der viser sig vigtigt undervejs.

De individuelle sessioner hos Tina og Heidi er inkluderet i forløbets samlede pris.

Værdi i alt 3.000 kr.

Yoga og blid bevægelse

En yoga session med den erfarne yogalærer Marianne Thingholm. Der bliver fokus på blid bevægelse, rolig vejrtrækning og nærvær.

Sauna, æteriske olier og kolde dyp

Tilbud om sauna med æteriske olier og kolde dyp, der beroliger nervesystemet og støtter kroppens balancerende processer. For dig, der har lyst!

Materialer og kaffe/the

Undervisningsmaterialer, personlig notesbog, støttende urter og planter samt kaffe, the og snacks.

Stråtækt kursussted med blå vinduer under en sommerhimmel

Pris og praktisk

En samlet investering i din trivsel og livskvalitet

Stå stærkt og bevidst i overgangsalderen er et omfattende forløb, der giver dig viden, indsigt og handlemuligheder til at navigere i den nye livsfase med større styrke og overskud.

Det får du samlet

  • Syv fælles mødegange og i alt 22½ timers fælles forløb.
  • To individuelle sessioner - én hos Tina Pedersen og én hos Heidi Søndergård Mathiesen (værdi 3.000 kr.)
  • Yoga, sauna og sankning som beskrevet i programmet.
  • Materialer, personlig notesbog og kaffe/the/snacks undervejs.

For at fastholde det fortrolige rum og give plads til konkret og målrettet støtte, er der et begrænset antal pladser på holdet.

Hvis du stadig er i tvivl

Du behøver ikke have alle svarene på forhånd

Er du i tvivl, om forløbet passer til dig eller din situation? Ræk endelig ud for en uforpligtende snak. Du skal blot have lysten til at passe godt på dig selv i denne livsfase. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Ofte stillede spørgsmål

Praktiske svar før du beslutter dig

Hvem er forløbet for?

Forløbet er for dig, der står foran eller er midt i overgangsalderen, eller som ønsker at nyorientere dig efter en årrække med forandringer i krop, sind og relationer.

Skal jeg have bestemte symptomer for at deltage?

Nej. Forløbet henvender sig både til dig, der oplever gener, og til dig, der ønsker større indsigt i livsfasen og et godt udgangspunkt for at støtte dig selv undervejs.

Hvorfor er forløbet kun for en mindre gruppe?

Vi ønsker et trygt rum, hvor deltagernes personlige fortællinger og erfaringer mødes med respekt og bliver i gruppen.

Hvornår foregår forløbet?

Vi mødes syv gange fra 16. januar til 15. maj 2027. De to lørdage mødes vi kl. 10-15, og de fem tirsdage kl. 18.30-21.

Hvor mange deltagere er der på holdet?

Forløbet gennemføres i en mindre gruppe for at skabe plads til fortrolighed og personlig opmærksomhed.

Er yoga, sauna og kolde dyp obligatoriske?

Du vælger selv, hvad der føles rigtigt for dig.

Hvor foregår det?

Forløbet foregår ca. 10 km fra Viborg centrum. Den præcise adresse oplyses ved betaling. Stedet ligger i naturskønne omgivelser, som vi bruger aktivt, når vejret og lyset tillader det.

Hvad koster forløbet?

Early Bird-prisen er 9.800 kr. til og med 1. december 2026. Herefter er prisen 10.800 kr. Der kommer ingen yderligere omkostninger.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Send din tilmelding via formularen på siden. Vi sender dig herefter en faktura. Betal fakturaen og modtag din endelige bekræftelse. Herefter er din tilmelding bindende.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan deltage en af dagene?

Der er ikke mulighed for reduceret pris, men du kan sagtens være med på forløbet, selvom du er forhindret en enkelt gang. Giv os blot besked.

Kan betalingen deles op?

Ja. Ønsker du beløbet delt i to betalinger, kan du skrive til underviserne.

Hvad er betalings- og afbudsvilkårene?

Efter betaling er tilmelding bindende. Det er ikke muligt at få betalte beløb retur efter tilmelding til forløbet.

Skulle du blive forhindret i at deltage i forløbet, er du velkommen til (selv) at sælge din plads videre senest 24 timer inden start. Du bedes give os besked hurtigst muligt, hvis du har solgt pladsen til en anden deltager.

I tilfælde af, at vi som arrangører er nødt til at aflyse forløbet, får du hele beløbet refunderet.

Jeg vil være med