Find ressourcer og retning, når livet ændrer sig
Det kan føles overvældende og kaotisk, når livet går fra en fase til en anden. Børnene bliver større og flytter hjemmefra. Parforhold går i opløsning. Forældre bliver gamle og dør. Måske oplever du, at du ikke kan det samme fysisk eller mentalt, som du kunne engang.
"En ny livsfase rummer et stort potentiale, hvis du griber muligheden for at lære dig selv at kende på ny."
Når vores liv forandrer sig, kan det vække følelser som sorg og forladthed. Nogle af os bliver triste, tomme eller vrede - andre mærker ubehag, utryghed eller angst. Vi går måske i gang med nye projekter og planer, som flytter fokus fra det, der virker ubehageligt og usikkert. Eller vi skruer op for træning, shopping, Tinder-dates eller alkohol for at dulme følelserne for en tid.
En ny livsfase rummer et stort potentiale, hvis du griber muligheden for at lære sig selv at kende på ny. Finde ressourcer, du ikke troede, du havde. Genskabe kontakt til værdier, der giver dit liv mening og retning. Genoptage relationer eller interesser, du tidligere var glad for.
Har du brug for støtte, når livet skifter form?
I en samtale kan vi give plads til det, der forandrer sig, og undersøge, hvad der kan hjælpe dig med at finde fodfæste i det nye.
Kontakt mig